Takket være alle jer søde og juleglade mennesker, havde vi igen i år et alt for hygge-
ligt julemarked på Perronen.
Det summede af liv og duftede af gløgg og hjemmebagte vafler. Sara fortalte julehistorie
i juleskoven og de 2 julemænd delte godter ud til både de små og “store” børn.
Som noget nyt i år skulle vi også kåre vindere af julesmåkagekonkurrencen, og det var
marginaler der tilsidst afgjorde at det var blå gruppe fra Ringgården der løb af med sejren.
Dommernes begrundelse var, at smagsoplevelsen var mange julesmage i en kage.
Stort TILLYKKE til de friske julesmåkagebagere og mange tak for alle de fine jule-
småkager der var indleveret til konkurrencen.
Det er så hyggeligt at have besøg af jer allesammen og I er med til at gøre dagen til
noget helt specielt. TUSIND TAK FOR DET.
Perronen er igen i år klar til at byde velkommen til det alt for hyggelige julemarked,
hvor der vil være salg af ting, der hører julen til. Det foregår torsdag den 30. november
fra kl. 10.00 til kl. 17.00 på Industrivej 3C i Middelfart. Alle medarbejdere har set frem
til denne dag, og har været i fuld gang med at forberede og fremstille ting i de sidste
mange måneder.
Som noget nyt i år udfordre vi alle med hang til lækre julesmåkager om at deltage i
JULESMÅKAGEKONKURRENCEN, hvor man kan bage de smukkeste, mest smagfulde,
største, mindste, mest fantasifulde, prikkede, ternede, mest grønne julesmåkager og
måske løbe af med sejren som den bedste julesmåkagebager.
Vinderen kåres kl. 16.00 til julemarkedet og kagerne kan indleveres
onsdag d. 29/11 fra kl. 8.00-15.00 på Perronen.
Hele huset oser denne dag af julestemning og butikken er klar med salg af forskelligt
egenproduktion, julenisser, julepynt, nyt brugskunst, fint håndplukket genbrug,
samt meget mere. Vi får også besøg af Peter, som kommer og spiller julemusik et par timer,
og produktionslokalet er forandret til en hyggelig cafe, hvor der kan købes gløgg, æbleskiver
og hjemmebagte vafler.
I det muntre køkken er der salg af kaffe og te, og der bages dagen igennem forskelligt
bagværk, som kan nydes her, eller købes med hjem. Det er også muligt at købe lækre
sandwich og kolde drikke.
Udenfor er gården blevet omdannet til en lille hyggelig skov. Udeholdet kløver brænde
og fyrer op i bålet, så du kan bage din egen pandekage.
Vi glæder os rigtig meget til at få besøg, så tag naboen og vennerne med, til det
alt for hyggelige julemarked på Perronen.